www.troldepus.dk -> mIRC OSS -> logging

Denne side bruger style sheets - og din browser kan desværre ikke vise den korrekt.

Kan jeg gemme (logge) det som sker på kanalen?

Ja. mIRC giver dig mulighed for at logge fra både kanaler og private samtaler.

Vælg menuen File, punktet Options, find punktet IRC i boksen, som fremkommer, tryk på + for at "folde" menuen ud og find punktet Logging. Vælg Channels, hvis du vil logge, hvad der sker på kanaler, Queries, hvis du vil logge dine private samtaler eller Both hvis du vil logge alt.

Brugeren er ved at sætte mIRC op til at logge

fig. 1 - her er brugeren ved at sætte mIRC op til at logge

Herud over er der nogle muligheder for at ændre på selve logfilerne. Hvis du markerer Strip codes vil alle ændringer i teksten forsvinde. Dvs. der er ikke noget med fed, kursiv, understreget, farver mv. i logfilen.

Hvis du synes, mIRC laver fejl i logfilerne, når de gemmes kan du med fordel markere Lock log files - ellers lad den bare være umarkeret.

Timestamp logs er til at sætte tidspunkter på, hvornår hvad blev sagt/gjort - du ser det ikke nødvendigvis i mIRC, men filen gemmes med tidspunkter.

Trim log files to: bruges til at holde logfiler nede på en bestemt størrelse. Hvis du markerer denne mulighed, vil filen ikke blive større end det angivede, hvilket betyder, at efterhånden som der kommer nyt til filen, fjernes det ældste automatisk.

brugeren er ved at bestemme, hvordan logfilerne skal dateres

fig. 2 - Brugeren er ved at bestemme, hvordan logfilerne skal dateres

Date filenames er, så du bedre kan sortere dine filer (finde rundt i dem ;o)). Alt efter om du vælger By Day, By Week eller By Month vil du få en fil, som strækker sig over een dags, en uges eller en måneds samtaler fra den pågældende kanal/querie. Det kan godt være, at man får mange logfiler, ved at vælge By Day, men de er også nemmere at finde rundt i ;o)

brugeren er færdig med at sætte mIRC op til at logge

fig. 3 - Brugeren er færdig med at sætte mIRC op til at logge

Når du har valgt, hvordan du vil logge og gemme filerne, trykker du på ok.

Hvis/når du vil se en logfil, skal du herind igen, og så dobbeltklikker du på filen i listen til højre...er den for stor til at åbne i Notepad/Notesblokken, så åbnes den i WordPad - er den ikke installeret på maskinen, så får du selv muligheden for at vælge et program til at vise filen i.


Any browser!
[webmaster]
Valid HTML 4.0!